Wednesday, December 13, 2006

Idag, igjen: På dansk og ....

... på romantisk. For de som måtte mene at hvalper i underbuksen ikke gir et tilstrekkelig bilde på alle sider ved menneskelig kjærlighet. Og for de av oss som liker dansk.


Sommernatt


Tilsidst blev vi så stille,
at øjeblikket stod,
som skåret ud af natten,
vi læned os imod.

.

Et fyrtårns fine pensel
henover havet gled,
og milned fjerne bølgers
havøde ensomhed.

.

Vor kærlighed lå åben
og nyfødt, som et svar
på blæstens sagte kalden,
der toned øm og klar –

.

men vi var dødelige,
og øjeblikket svandt.
Nu ligger det og lyser
som sten i strandens kant.

Tove Ditlevsen (Kvindesind, 1955)


Takk til Wiking i Underskog for referansen. Om en viking greier å se forbi sentimentaliteten her ... så gjør jeg det også.

1 comment:

Anonymous said...

Sentimentalitet skal man ikke kimse av. Tove Ditlevsen taler til hjertet.